Tibets landskab og klima er kendetegnet ved, at størstedelen af landet ligger på en gennemsnitlig højde af 4000 m. Det afgrænses mod Syd af Himalaya bjergkæden. Verdens højeste bjerg Chomolungma (Mt. Everest) ligger på grænsen mellem Nepal og Tibet. Nogle af verdens største floder udspringer i Tibet, deriblandt den Gule Flod, Brahmaputra, Mekong, Indus og Yangtze. Højden, klimaet og det bjergrige landskab er afgørende for, at kun ca. 2 % af Tibets samlede overflade er opdyrket. Langt størstedelen af Tibet er græsland.

Der er ingen nøjagtige tal på antallet af tibetanere hverken før eller efter besættelsen. De fleste iagttagere regner med, at der bor mindst 6 millioner tibetanere i Tibet, ca. halvdelen i den såkaldte Tibet Autonome Region og halvdelen i Amdo og Kham. Dertil kommer et mindst lige så stort antal kinesere, der i stigende antal er indvandret til tibetanske områder og nu udgør majoriteten i de fleste byer. Den massive indvandring af kinesere har for længst gjort tibetanerne til et mindretal i deres eget land. Næsten 80 % af den tibetanske befolkning er bønder og nomader, mens de kinesiske indvandrere mest bor i byerne. Besættelsen har ført en stigende urbanisering med sig i takt med udbygningen af infrastrukturen og den kinesiske indvandring. Hovedstaden Lhasa er den største by og et paradeeksempel på, hvordan Kina har omskabt centrale dele af Tibet i sit eget billede.